BOOTH この世のハルがきた。

＜p＞Det var L?rdag Eftermiddag, omtrent et Kvarter over fire, hvis jeg husker rigtigt, og Maluvejen, der f?rer til "den boblende Kilde", det eneste Sted i Shanghai, hvor man kunde tr?kke Vejret, var overfyldt af elegante Vogne, Ponyer, Cykler, for ikke at tale om alle Slags Jinrickshawer[1], der fulgte efter hinanden i en lang Procession ud til Kilden, medens den europ?iske Del af Shanghais Beboere og et betydeligt Antal af den indf?dte var draget ud for at se paa et V?ddel?bsridt, der, sk?nt det ikke var meget pirrende, i og for sig var vigtigt, da det var den eneste Forn?jelse, Kolonien havde den Eftermiddag.＜/p＞ ＜p＞Jeg var gaaet et temmelig langt Stykke og havde saa taget en Jinrickshaw, mere af Forf?ngelighed, end fordi jeg havde Raad til det. For at sige Sandheden, og den kommer jo dog en Gang frem, hvor meget jeg saa pr?ver paa at hindre det, jeg holdt Skinnet ved lige, og sk?nt jeg laa tilbagel?net i mit K?ret?j og r?g min Cherut med fyrstelig Mine, var jeg mig dog pinlig bevidst, at naar jeg skulde betale den K?retur, saa vilde min Kasse neppe overleve Slaget.＜/p＞ ＜p＞Jeg havde v?ret mere end almindelig uheldig siden min Ankomst til Shanghai. Jeg havde s?gt alle ledige Pladser lige fra de allerfineste til Sekret?rposten ved en Klub, der havde kommunistiske Tendenser og laa et eller andet Sted paa Gr?nsen af Kineserbyen ー men stadig uden Held. Til at faa den ene havde jeg ikke tilstr?kkelig Protektion, til at faa den anden manglede jeg den Evne til at indsmigre mig, der er saa v?senlig, naar man s?ger visse Ting.＜/p＞ ＜p＞Imidlertid formindskedes mine Udgifter ikke, og jeg indsaa snart, at hvis der ikke skete noget, og det hurtigt, saa havde jeg al mulig Udsigt til at miste alt, hvad jeg ejede, og maatte s?ge mit Natteleje nede ved Flodbredden, og jeg vilde komme til at figurere i den blandede Ret, som enhver Europ?er med Rette frygter, fordi jeg skyldte Penge til en J?de fra Cochinkina. Stillingen var ikke gl?delig, fra hvad Side jeg nu end betragtede den, men jeg havde gennemgaaet den en hel Del Gange f?r og var altid kommen ud af den, om ikke med for?get Selvagtelse saa dog uden nogen meget stor personlig Forlegenhed.＜/p＞ ＜p＞Da jeg ankom til Kilden, betalte jeg min Kuli og stillede mig op der, hvor det sidste Spring skulde finde Sted. Der var et G?rde og en Grav, som var betydelig vanskelige at klare. Jeg kom lige i det yderste ?jeblik, for et ?jeblik efter kom Hestene farende. Nogle klarede Vanskelighederne, andre vilde ikke indlade sig paa Springet, og atter andre valgte en Middelvej, sprang op paa G?rdet, snublede og kastede deres Ryttere hovedkulds ned i Mudderet. Det var ganske vist ikke noget k?nt Billede, men morsomt var det.＜/p＞画面が切り替わりますので、しばらくお待ち下さい。

※ご購入は、楽天kobo商品ページからお願いします。

※切り替わらない場合は、こちら をクリックして下さい。

※このページからは注文できません。

こちらも一緒にいかがですか